Stolthed i byggeriet: Serkan inspirerer næste generation

Med passion for sit fag er Serkan med til at synliggøre uddannelses- og karrieremuligheder for unge i byggeriet
23. jun 2026

Engagement, samarbejde og masser af talent – det var nøgleordene, da Verdens Vildeste Brobyggere løb af stablen i Holbæk.

 

I CH BYG er vi ekstra stolte, da vores kollega, og bygningskonstruktørstuderende, Serkan, deltog i konkurrencen.

 

Verdens Vildeste Brobyggere samler konkurrence, læring og oplevelser i én begivenhed. Gennem en stor brobygningskonkurrence, en uddannelsesmesse og aktiviteter for skoleelever sættes der fokus på at inspirere den næste generation til en karriere inden for byggeriet og industrien.

 

Til konkurrencen, der bare varer syv timer, dyster elever, lærlinge og studerende fra forskellige uddannelser om at bygge vilde og spektakulære broer i beton, stål og træ.

Men de skaber også noget, der er større end summen af deres fagligheder. De er alle med til at vise, hvor meget vi kan opnå, når vi lærer af hinanden og bygger broer mellem mennesker, uddannelser og kompetencer.

 

Selvom det ikke blev til en sejr til Serkans hold, er vi utrolig stolte af at have en så engageret og dygtig kollega, der er med til at inspirere unge, synliggøre de mange muligheder for uddannelse og karriere i byggeriet og vise vejen for fremtidens arbejdskraft.

 

Seneste nyt

CH BYG vokser og byder nye stærke kræfter velkommen

19. aug 2026
1 min. læsetid