CH BYG A/S støtter at byggelovgivningen skal afspejle klimavidenskaben

I starten af 2023 blev der indført banebrydende klimakrav i bygningsreglementet. For nybyggerier skal der udarbejdes en standardiseret livcyklusanalyse, der tager højde for bygningens klimapåvirkning over en 50-årig betragtningsperiode. Den lovpligtige analyse tager højde for følgende:

🏠 Indlejret CO2 i byggematerialerne
🔌 Udledningerne fra energiforbruget til drift (el og varme)
♻ Udledningerne fra affaldsbehandling efter bygningens endte levetid

Det er jo dejligt, men problemet er, at grænseværdien er sat til 12 kg CO2e/kvm/år og skal sænkes meget langsomt over tid. De 12 kilo er for lette at opnå, når gennemsnitsbyggeriet ligger i forvejen tætter på 10. Klimakravene tilskynder ikke anvendelsen af de kreative klimaløsninger, som byggebranchen allerede har udviklet og vist proof of concept. Passivhus-design, modulære trækonstruktioner, biobaserede isoleringsmaterialer, varmepumper og solceller på taget er iblandt de mange teknologier, man kan gøre brug af for at nå 4 kilo eller lavere.

Reduction Roadmap er omdrejningspunktet for bevægelsen om at få bygningsreglementets klimakrav til at afspejle klimavidenskaben. Den kalder på en ny grænseværdi i 2025, der lyder på 5,8 kg CO2e/kvm/år med yderligere reduktioner i de efterfølgende år. Denne regulering ville sætte os på spor til at reducere udledningerne fra Danske nybyggerier i overensstemmelse med Paris-aftalen. CH BYG A/S er iblandt hundredvis af aktører i byggebranchen, der støtter op om Reduction Roadmap og ser den som en nødvendighed.

Bliv en del af bevægelsen og vis din støtte her: https://lnkd.in/efsyC9v2

Som specialister i renovering og restaureringer støtter vi også op om tilsvarende klimakrav for renoveringsprojekter. Nedrivning og renovering tegner sig for 90 pct. af dét bygge- og anlægsaffald, der bliver genereret i Danmark. Sørger vi ikke for at bevare og optimere den eksisterende bygningsmasse, risikerer vi at miste det store billede.