Her sidder Carsten Spuur og Jimmy Pedersen og deler skrivebord. Vi har ellers nok skriveborde på matriklen, så egentlig behøver de ikke at deles om et bord. Men lige i dag får Carsten sidemandsoplæring i CH BYG’s processer og procedurer.
Det er ikke fordi Carsten ikke ved, hvordan man styrer en byggesag, det har han skam mange års erfaring med. Men han er ny i CH BYG og kender endnu ikke firmaets interne afrapporteringer og arbejdsgange. Det gør Jimmy til gengæld, så han har påtaget sig rollen som kursusleder på dette lille en-mandshold.
Vi ser mange fordele i sidemandsoplæring dels får man den helt rette sparring på projektniveau og dels giver det en nærværende læring med tilhørende stejl læringskurve, så for os er det en win-win situation.