Vi er blevet miljøcertificeret iht. ISO 14001:2015

Det med stor begejstring, at vi meddeler, at CH BYG A/S er blevet miljøcertificeret iht. ISO 14001:2015.
 
En ISO 14001-miljøcertificering kræver, at virksomheden implementerer og kontinuerligt overvåger robuste interne processer, der sikrer bl.a. følgende:
 
• Overholdelse af gældende miljølovgivninger og -regulativer
• Løbende reduktioner af virksomhedens væsentlige miljøpåvirkninger
• Interne beredskabskompetencer i tilfælde af miljøulykker som utilsigtet forurening og brand
 
Hvorfor har vi valgt at blive ISO 14001-certificeret?
Miljømæssig bæredygtighed er nu et stor konkurrenceparameter. Lovgivningen og kundekrav på området udvikler sig rivende, og det er klart, når vi står midt i en klima- og biodiversitetskrise, der truer selve vores eksistensgrundlag. Ved at styre vores miljøforhold på en systematisk måde og få en tredjepart til at auditere vores arbejde, satser vi os på, at vores kunder finder samme kvalitet i vores miljøarbejde som de finder i vores håndværk.
 
Hvordan arbejder vi med miljømæssig bæredygtighed?
I løbet af det sidste år har CH BYG A/S arbejdet målrettet med den grønne omstilling.
 
• Vi har arbejdet på at reducere vores direkte GHG-udledninger (scope 1) ved at indføre GPS-flådestyring, oplære vores håndværkere i brandstoføkonomisk kørsel, skaffe vores første elbiler og få tre ladestandere ved vores kontorbygning.
• Vi har indført kildesortering af alt vores bygge- og anlægsaffald og hustandslignende affald på alle vores byggepladser.
• Vi har kortlagt vores el- og vandforbrug på vores større byggepladser mhp. at reducere forbruget.
• Vi har arbejdet på at beskytte det nærliggende miljø ved at reducere unødige støv- og støjgener samt sikre, at vi opbevarer og anvender kemiske stoffer på den mest miljømæssigt forsvarlige måde.
• Vi har opkvalificeret vores projektledere til at forstå miljøvaredeklarationer (EPD) og livscyklusvurderinger (LCA).
 
Certificeringen er en stor milepæl, men det er kun begyndelsen af vores grønne rejse. I løbet af kvartalet vil vi udgive vores første ESG-rapport, som indeholder et fyldestgørende og retvisende scope 3 klimaregnskab. På baggrund af vores scope 3 klimaregnskab vil vi indføre en indkøbspolitik, der skal være med til at sikre, at vi reducerer vores op- og nedstrøms udledninger. Ligeledes vil have endnu større fokus på arbejdet med genbrugsmaterialer.
 
Vi glæder os rigtig meget til den fortsatte rejse og håber, at du vil følge med.